Vi er et moderne lægehus, der lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med høj faglighed og kvalitet i behandlingen.
Vi er et team bestående af tre ejer læger, fast ansat speciallæge i almen medicin, gode sygeplejersker og lægesekretær samt skiftende uddannelseslæger.
Vi vægter højt, at vi arbejder sammen som et team og vi hjælper hinanden, hvor vi kan. Vores mål er at du som patient føler dig velkommen og at du får en god og professionel hjælp i Lægehuset i Skævinge.
Vi tager os af helheden og klarer meget selv, men vi sender dig også videre til speciallæger eller sygehus, hvis det er påkrævet.
Vi ønsker at møde vores patienter fordomsfrit og professionelt uden skelen til race, køn, politisk eller seksuel orientering.
Som patient er du tilknyttet alle i lægehuset og ikke en fast læge. Du er velkommen til at vælge en læge, du helst vil komme hos, fraset ved akut opstået sygdom.