Tidsbestillings guide til hjemmesiden

Sådan gør du:

  • Log på hjemmesiden med ”Mit-id”
  • Tryk på ”Bestil tid”
  • Vælg kategori under ”Konsultationstype”.
  • Vælg behandler
  • Dato og klokkeslæt
  • Skriv kort i bemærkninger hvad det drejer sig om

Når du bestiller tid via hjemmesiden, er det vigtigt at du vælger den rigtige kategori, da det er afgørende for om der er afsat korrekt tid til konsultationen.

Ting du skal være ekstra opmærksomme på:

Børneundersøgelser:

– SKAL bestilles i dit barns cpr. – IKKE forældres.

– Undersøgelsen indeholder både evt. vaccination og undersøgelse.

– Ved 3mdr og 15 mdr. er det kun vaccination.

Blodprøver:

Som noget nyt kan der bookes blodprøver kl. 7:45 til 8:00. Dette tidsrum er kun blodprøver.

– Kan ikke bestilles uden at være ordineret af en læge eller speciallæge og lagt på blodprøve systemet (Hotellet). Hvis ikke de er det, skal du først have en lægetid.

Blodprøver kan IKKE tages efter kl. 14:15.

– Når du bestiller tid til blodprøver, er det en stor hjælp, hvis du skriver hvem der har bestilt prøverne, eller hvilke prøver det drejer sig om.

Graviditetsundersøgelser:

– Den første graviditetsundersøgelse kan ikke bookes på hjemmesiden, men skal bestilles pr. telefon.

Astmakontrol + KOL kontrol

– Obs kan først bookes tidligst 6 uger efter en luftvejsinfektion.

Årskontroller:

– Husk at bestille to tider – først en tid til ”Blodtryk, årskontrol, PRØVER” og ugen efter en tid til svar på prøver. Fx ”Blodtryk, årskontrol, SVAR”.