Influenza- og Covid vaccination – ikke i lægepraksis men vaccinationscentre
Det gratis tilbud om vaccination gælder igen i år for dem, der er 65 år eller ældre. Vaccinationsperioden starter den 1. oktober og slutter den 20. december. I løbet af september måned vil alle, der er fyldt 65 år modtage en invitation til vaccination i Digital Post eller som et fysisk brev med information om, hvor og hvordan de kan blive vaccineret.
”Alder er den altoverskyggende risikofaktor for, om man bliver alvorligt syg. Det gælder både, hvis man bliver syg med covid-19 eller influenza. Derfor tilbyder vi begge vaccinationer til alle, der er fyldt 65 år,” fortæller Kirstine Moll Harboe, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.
Personer under 65 år med en kronisk sygdom eller særlige tilstande, der gør, at de er i særlig risiko for at blive alvorligt syge af covid-19 eller influenza, er ligesom sidste år også omfattet af det gratis vaccinationsprogram. Det er for eksempel mennesker med svært nedsat immunforsvar, hjerte-kar-sygdom eller en lungesygdom som KOL eller astma. Disse grupper modtager ikke en invitation til vaccination, men kan fra den 26. september bestille tid til vaccination på vacciner.dk.
Børn er ikke omfattet af vaccinationsprogrammet mod influenza
Til forskel fra de sidste tre år er børn i alderen 2-6 år ikke omfattet af vaccinationsprogrammet mod influenza.
”Vi indførte tilbuddet om influenzavaccination til raske børn for at forebygge influenzasygdom i børnefamilierne, beskytte sårbare familiemedlemmer og reducere influenzasmitte i samfundet. Effekten i form af begrænset smittespredning i samfundet kræver imidlertid, at tilslutningen når et vist niveau, og det lykkedes ikke i de år, hvor børnene var en del af programmet,” siger Kirstine Moll Harboe.
Raske børn er derfor ikke en del af programmet i år, men det vil fortsat være muligt for børn i særligt øget risiko for et alvorligt influenzaforløb, fx pga. kronisk sygdom, at blive vaccineret.
Vaccination i centre og hos Danske Lægers Vaccinations Service
De fem regioner etablerer igen i år regionale vaccinationscentre, og for at understøtte et nært og tilgængeligt vaccinationstilbud til borgerne har regionerne også indgået aftale med Danske Lægers Vaccinations Service. I den kommende sæson kan man derfor blive vaccineret på et regionalt vaccinationscenter eller hos Danske Lægers Vaccinations Service og ikke som sidste år på apotekerne.
Man kan bestille tid på vacciner.dk. Her kan man også se adresserne på de nærmeste vaccinationssteder.
For plejehjemsbeboere vil der ligesom forrige år være et udkørende tilbud. Vaccination i eget hjem vil også blive tilbudt borgere i målgruppe for vaccination, der grundet enten fysiske eller psykiske udfordringer ikke kan forlade egen bolig – ej heller med ledsagelse.
Efterårets vaccinationsindsats er planlagt i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, regionerne, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og andre myndigheder.
Læs mere om vaccination mod covid-19 og influenza her
Rejsevaccination
Lægehuset tilbyder ikke rejsevaccination. Vi får flere og flere opgaver fra hospitalerne, og er derfor nødt til at prioritere vores kerneydelse. Desuden dækker den offentlige sygesikring ikke rejsekonsultationer, og derfor har vi valgt at både rejsevejledning og rejsevaccination overgår til de private vaccinationsklinikker samt udvalgte apoteker, der tilbyder denne service.
Der laves ej heller recepter på malariamedicin og antibiotika i forbindelse med rejse. Der henvises også til vaccinationsklinikkerne i den forbindelse.
Børnevaccinationer, influenzavaccination og øvrige vaccinationer i forbindelse med kronisk sygdom er fortsat en vigtig del af vores daglige opgaver.
Kloakarbejder
Vi tilbyder ikke vaccinationsforløb i forbindelse med kloakarbejde. Der henviser vi også til andre vaccinationssteder. https://www.ssi.dk/vaccinationer/risikogrupper/kloakarbejdere
Børneundersøgelser og vaccination
Husk den årlige børneundersøgelse – også selvom det ikke er hvert år barnet skal vaccineres.
Alle børn i Danmark tilbydes en børneundersøgelse hos egen læge frem til de bliver 5 år. Herefter vil barnet overgå til skolesundhedsplejersken.
Børneundersøgelserne er forebyggende og har til formål at vurdere om barnet er i trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet i forhold til alder.
Bestil tid til børneundersøgelserne via vores hjemmeside under tidsbestilling. Husk at bestille tid i barnets cpr.nr. med deres adgangskode – denne kan fås ved at skrive en mail til vores lægesekretær Christina eller ringe ml. kl. 9-12 eller 13-14.
Vaccinationer der kan
tilbydes i praksis:
Vi vil gerne være med til at forebygge almindelige danske sygdomme og kan således tilbyde følgende vaccinationer :
Herpes Zoster vaccine (helvedesild)
Helvedesildvaccine (Shingrix)
(ssi.dk)
TBE (Tick Born
Encefalitis)
Centraleuropæisk
hjernebetændelse-vaccine (Ticovac) (ssi.dk)
Varicella Zoster (skoldkoppe vaccine)
Varicella-postekspositionsprofylakse
(skoldkoppe-) (ssi.dk)
HPV vaccination.
Human Papillomavirus vaccine
(Gardasil 9) (ssi.dk)
Derudover er der personer, der falder ind under tilbud om
vaccination for lungebetændelse.
Vaccination for leverbetændelse B til udvalgte grupper.
Den er gratis for dig som patient og skal bestilles hjem.
Gratis
vaccination mod hepatitis til udsatte persongrupper (ssi.dk)
Ønsker du en selvvalgt vaccine og er der ikke lavet aftale
med det offentlige om vaccinationen koster en konsultation 200 kr. incl moms
Vi laver en recept på vaccinen og du skal selv betale for
den og medbringe den til konsultationen.